| Kornholt.dk |
 |
| Home Min dagbog Min arbejdstid Mine aftaler Min Kalender Mine dokumenter |
|
Fremtidens kirke |
|
Temadag i Århus Baptistkirke
1. Indledning Så skal vi til at snakke igen. Det gør vi ret meget, og hvad nytter det egentlig? For fjerde gang mødes vi den første lørdag i marts til temadag i Århus. Først snakkede vi om Kristne Kirkers Netværk – det blev ved snakken. Året efter talte vi missionserklæring, det er vel også bare ord, og sidste år talte vi om vores identitet – flere ord. Vi snakker gør vi, og måske er det rimeligt at spørge, hvad det så bliver det, alt det vi snakker om? Jo vi snakker, fordi det i sig selv har stor værdi. Der sker noget positivt mens vi taler og lytter: Vi lærer at kende og forstå hinanden, og vi påvirkes selv sådan, at vores egen personlighed, vores holdninger og visioner dannes i mødet med det andet menneske, - mens vi snakker. Derfor skal vi tale sammen i dag - med fremstrakte arme og hænder, der viser at vi vil hinanden. Det er i relationer, at menneskelivet gror. Denne gang SKAL samtalen dog mere end tidligere fører til målbare og konkrete beslutninger og handlinger, der vil forandre samarbejdet i vores kirkesamfund, ja måske ligefrem - og forhåbentligt - forandre og forny vores menigheder. Målet for samtalen, vi skal have i dag er, at styrke den lokale menigheds mission. Umiddelbart ser programmet dog ud, som om det handler om samarbejdsformer og penge: Samarbejdet halter, og økonomien hænger ikke sammen, derfor er vi tvunget til at lave noget om. Men målet for de nødvendige forestående ændringer er ikke et regnskab i balance og en struktur, der fungerer. Målet er, at fremtidens kirke bliver i stand til at løse sin opgave som Guds sendebud i Verden.
2. Vores selvforståelse Set udefra kunne man vel med rette beskylde os for storhedsvanvid. Hvad er i grunden BaptistKirken i Danmark? Vi taler om de mange menigheder og om mangfoldigheden, og vi taler om vores lange farverige historie. Men 5000 mennesker, det er ikke mere end en gennemsnitlig baptistmenighed i en provinsby i USA, Congo, Brasilien eller Sydkorea. (Jeg drømmer stadig om at lave den her T-shirt med teksten ”5000 mennesker kan ikke tage fejl – bliv baptist!”) Og her har vi opbygget strukturer og arbejdsformer hvor ressourcerne udnyttes langt ud over det rimelige. Set i det store perspektiv er vi et lille kirkesamfund, der opfører sig som om vi var meget større. Men problemet er dobbelt: Selv om det er et faktum at vores menigheders samlede mission og fælles aktivitet er enorm sammenholdt med de tilstedeværende ressourcer, så ser vi det ikke – vi ser ikke alt det vi gør, alt det vi kan, alt det gode som sker. Mange menigheder undervurderer deres egne ressourcer og deres eget arbejdes betydning og gribes af mismod og afmagt. Mange ser ikke eller undervurderer betydningen af menighedernes fælles arbejde og gribes af ligegyldighed overfor det eller vrede over, at det skal koste så mange penge. Mit budskab er: Vi har betydning! Vi har ressourcer! Vi har muligheder! Udfordringen nu er, at vi nu skal vælge at bruge vores ressourcer på en sådan måde, at der er overensstemmelse mellem virkelighed, vision og ressourcer, og vi skal sammen skabe en oplevelse af, at det er nødvendigt og relevant for den lokale menighed at høre til i fællesskab af menigheder.
3. Indhold og rammer Vi kan trygt og roligt forandre en masse uden at risikere at miste noget væsentligt. Tværtimod kan vi miste meget, hvis ikke vi tør løbe risikoen og skabe forandringer. Mange nødvendige forandringer gælder rammerne, og sådanne ændringer behøver ikke gå ud over indholdet. Vi skal derfor nøje skelne mellem indhold og form. Vi står med nogle rammer som ikke matcher virkeligheden og indholdet i vores arbejde.
"Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Jesus sagde det samme, da Johannes disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? … Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.« Spørgsmålet er om vores rammer passer til det indhold som er og skal være i vores liv og fællesskab, eller er der er gamle rammer som sprænges nu eller som vi skal vælge at erstatte af nye? At følge Jesus – være hans discipel både enkeltvis og i flok – er at blive så fyldt af nyt liv at de gamle bånd og de gamle rammer altid er under fornyelse.
4.
Menighed og kirkesamfund? Et kirkesamfund er et fællesskab af kristne menigheder. Og formålet med dette menighedernes fællesskab må være at styrke den lokale menighed. Jeg mener, at al vores fælles arbejde, skal have den lokale menighed som forudsætning og som mål. Det er den lokale menighed, der af hjerte skal ville samarbejdet med de andre menigheder, og dette samarbejde skal have sammen mål som den lokale menighed har. Et kirkesamfund er altså et værdibaseret fællesskab af lokale menigheder, der løser den fælles opgave som er menighedens. En menighed er et fællesskab af mennesker, der har valgt at være Jesu disciple og derfor efterfølger ham i et liv, der ligner hans. Menighedens opgave er forkyndelse, omsorg og undervisning. Og kirkesamfundets formål er det samme, derfor må dagsordenen når menigheder mødes være den samme som når menigheden har menighedsmøde. For både menighed og kirkesamfund består af mennesker der siger ja til at være Jesu disciple og lydigt og modigt er optaget af at
Fremtidens kirke skal vi planlægge på grundlag af vores tro på Kirkens Herre, og i lydighed som hans disciple. Vi skal bygge fremtidens kirke med Helligåndens arbejdskraft. Ligesom en drengs madpakke lagt i hænderne på Jesus blev til mad nok til tusindvis af mennesker (Joh.6), sådan kan vores ressourcer i menighederne blive til fornyelse og vækst i missionsarbejdet. Indholdet i de rammer, som udgør vores kirkesamfund, er menigheden og menighedens opgave. Og det er stort! Der er store løfter knyttet til det at være to eller tre forsamlet. Det er en stor mission Jesus giver sine disciple, og han lover at Guds kraft er med dem. Ja, intet er umuligt for Gud, og vi ved fra Bibelen, at det er Guds vilje, at ordet skal forkyndes, mennesker skal elskes og blive troende og tjenende disciple. Kirkesamfundets formål
er det samme som menighedens formål. Derfor skal forholdet mellem de to være,
som to sider af samme mønt: Den ene eksisterer ikke uden den anden. 5. Vores virkelighed som menighed. Hvis vi ser udviklingen for baptistmenighederne, så ser vi nogle tendenser som vi deler med alle kristne menigheder i Danmark. Der bliver færre mennesker i de fleste menigheder. Menighedens størrelse: For 40 år siden var der 40 baptistmenigheder med tilsammen 7500 medlemmer. Den gennemsnitlige menighed bestod af 185 medlemmer. I dag er vi 52 menigheder med tilsammen 5000 medlemmer. Det giver et gennemsnitlig medlemstal i vores menigheder på 95. Det er en mærkbar forandring: Det er en halvering af medlemstallet i menigheden. Der er flere menigheder i Danmark end nogensinde, men de er små, og den virkelighed har vi endnu ikke turde tale konsekvensen af hverken i den lokale menighed eller på kirkesamfundsplan. Menneskers adfærd: For 40 år siden var vores samfund – både det verdslige og det kirkelige lettere at overskue og at forholde sig til. I dag – i det postmoderne samfund – er menneskers adfærd meget forandret og mere forskelligartet end tidligere. På nogle områder så forandret, at fortidens kirkeliv simpelthen ikke kan fungere for nutidens mennesker: - Zapperkultur Kirkens rolle i samfundet: Alle kender kirken. Men ikke for noget godt. Kirken kæmper med dårligt image. Fra en integreret del af de fleste menneskers liv, til en vare på hylden i et supermarked der sælger religion.
6. Vores virkelighed som kirkesamfund Heldigvis findes der baptistmenigheder i Danmark fulde af liv og gode ideer – både små og store og gamle og nyplantede menigheder. Men faktum er også, at de fleste baptistmenigheder har oplevet tilbagegang gennem årtier og voksende frustrationer blandt en stadig mindre gruppe af medarbejdere. Og for Baptistkirken i Danmark har udviklingen været tilsvarende. Gennem mange generationer har menighederne i enighed løftet store missionsopgaver. I dag er udførelsen af de fælles opgaver truet af menighedernes tilbagegang og af menighedernes prioritering af egne projekter. Menighedernes fællesopgaver i BaptistKirken er mange, og de er relevante, men der er ikke stor opbakning fra den lokale menighed og fra den enkelte baptist. Der er ikke ejerskab i menighederne for de fælles opgaver, vi løser. Menighedernes samarbejde i de gamle geografisk inddelte distrikter duer ikke mere. At foretage budgetfordeling i distrikterne har vist sig at være umuligt. Vi har i de senere år oftere sagt til hinanden, at vi er et fællesskab af selvstændige menigheder, med vægt på selvstændig. Det har sin baggrund i vores menighedssyn, der bl.a. beskriver den enkelte menigheds suverænitet, frihed og ansvar. Vores situation nu er dog, at menighederne prioriterer fællesskabet lavere end tidligere. Summen af de enkelte menigheders engagement i fællesskabet er faldende! Dét er alvorligt. Der er dalende sammenhæng mellem kirkesamfund og lokal menighed. Fordi den lokale virkelighed ikke har medført tilstrækkelige ændringer og fornyelse i de regionale og nationale strukturer, og fordi udførelsen af de fælles opgaver ikke i tilstrækkelig grad bliver synliggjort i menigheden. BaptistKirken opleves derfor ”meget lang væk” i mange menigheder, sådan at der ofte siges, at BaptistKirken ikke er relevant set fra den lokale sammenhæng. Ingen interesse for kirkesamfundenes særlige kendetegn: I dag er emnet forskel mellem religioner – ikke forskel mellem kirker. Vores snak om baptistisk identitet bliver eksklusiv og ligegyldig for alle andre end vores egen lille kerne af ældre og trofaste medarbejdere. Vi går ind i den konfessionsløse tidsalder. For 50 år siden var alle åndelige spørgsmål en sag om forskelle på kristne, fordi 99,9% af befolkningen var medlem af en kristen kirke. I dag er mindre end 85% af befolkningen medlem af en kristen kirke. Spørgsmålet i dag er Hvad er din tro – din religion? Det betyder, at forskelle på kristne er et uvæsentligt spørgsmål i dag. Jeg tror, at fremtidens menighed er fælleskirkelig – den rummer en større teologisk bredde end nutidens menigheder. Det bliver IKKE et tab for baptismen, fordi baptismens er fælles gods for mange frikirker. Der kan være andre kirker, som mister deres særpræg – ikke os. Flere menigheder finder andre og egne samarbejdspartnere. Nogle er med i FrikirkeNet. Nogle finder lokale eller regionale samarbejdspartner fra andre kirkesamfund. Der er menigheder, som får deres egne internationale samarbejdspartnere. Nogle baptistmenigheder fusioner med menigheder fra andre kirkesamfund og flere overvejer det. Jeg glæder mig over det voksende samarbejde på tværs af kirkeskel. Vi må blot konstatere, at den nye virkelighed kalder på nye strukturer, som vi i fællesskab må opbygge. En kristen menighed skal forklare hvad kristendom er – ikke kirkehistorie og dogmatik! Alle kristne menigheder har samme opgave = samarbejde mulig!
7. Fra homogent fællesskab til fleksibelt netværk Vi har bevæget os fra at
være et homogent fællesskab af nogenlunde ens, større menigheder til i dag at
være et netværk af mindre og mere forskellige menigheder.
Udviklingen er sket. (”Skaden er sket”) Vi har ikke længere en lang række af fællesskabs skabende kit i vores kirkesamfund. Det bedste og vigtigste vi har i dag er vores missionsstævne, som er det mødested, hvor det er lykkedes at give fællesskabet en renæssance. Men selv missionsstævnet eksisterer kun så længe der ikke findes et bedre alternativ. Vores daglige virkelighed er, at menigheder og personer finder nye relationer på kryds og tværs og helt uafhængigt at menighedernes og BaptistKirkens strukturer. Derfor skal vi i da arbejde ihærdigt på at, hvad vi gør i fællesskab skal møde menighedernes behov, være kvalitet og føles relevant for den enkelte. Den nye virkelighed og samarbejdsform hedder derfor netværk. Det gør den, fordi vi er så forskellige – fordi konfessionernes særpræg betyder mindre – fordi de homogene og faste strukturer er under nedbrydning. Et netværk består af selvstændige enheder, som indbyrdes er forbundne på forskellige måder. Enhederne er menigheder. I en netværksstruktur kan forbindelserne mellem de enkelte enheder se meget forskellige ud. Den enkelte menigheds forbindelse til andre menigheder er af unik karakter. Dvs. den enkelte menigheds engagement i forhold til f.eks. International Mission, præsteuddannelse, en menighedsplantning, bladet baptist.dk m.m. er ikke som de andre menigheders. En ny netværksstruktur er en ”matrix” hvor menigheder finder sammen om missionsprojekter i unikke relationer på kryds og tværs. Den nuværende formelle geografiske afgrænsede distriktsstruktur må erstattes af et arbejdsfællesskab om synlige opgaver, og strukturen formes efter opgaves karakter. Fremtidens ”distrikter” skal således opbygges omkring projekter, og være et fleksibelt og ”forpligtende netværk.” der består af præcis de menigheder, som ønsker at forpligte sig på en given opgave, uafhængigt af menighedens placering, størrelse m.m. Dette findes allerede: fx københavnske menigheders støtte til Litauen, børnelejr i Midtjylland og integration af burmesiske flygtninge. En del af de nuværende fællesopgaver i BaptistKirken skal være projekter, som den enkelte menighed frit kan vælge at knytte sig til. Og nye opgaver kan tages op efter samme model: Et netværk af menigheder om en konkret opgave. Et sådan netværk består af præcis de menigheder, som ønsker at være med, uafhængigt af menighedens placering og størrelse, og samarbejdsformen/rammen bestemmes af opgaven/indholdet. Menighedernes samarbejde om projekter er ikke begrænset til baptist-menigheder. Samarbejdet er i princippet fælleskirkeligt.
8. Ledelse i et netværk For at sikre et seriøs og troværdigt samarbejde i et arbejdende netværk, skal der være beskrevet præcise forventninger til de personer, som menighederne udpeger til at være aktive i et netværk. Enhver medarbejder må forstå og acceptere samarbejdsformen. Desuden skal enhver leder og medarbejder i et missionsprojekt være indstillet på at kommunikation er en hovedopgave for vedkommende. Kommunikation bliver en hovedopgave for BaptistKirkens ledelse: Enhver opgave som menighederne vælger at kirkesamfundet løser, skal synliggøres overfor menighederne. Samtidig bliver ledelses kommunikationsudfordring den, at motivere og inspirere menighederne til yderligere missionsengagement både lokalt og i fællesskab med andre menigheder. Generelt skal der arbejdes efter nye ledelsesprincipper. Fx uddelegering, udrustning, værdier og visioner, synlig og ”gennemsigtig” ledelse. Ledelse i et netværk er noget helt andet end ledelse var tidligere. Et netværk er et kaos og et anarki af mange aktører, der ikke lader andre bestemme over sig. Derfor bliver fremtidens ledelse værdibaseret og visionær. Værdibaseret, fordi det er afgørende at kende sin identitet og kommunikere den ved at lade værdierne tydeligt afspejle sig i sine holdninger og handlinger. Visionært, fordi det er nødvendigt at vide, hvor vi er på vej hen, og helt afgørende for at opnå tilslutning til arbejdet, at andre end ledelsen kender og lever for disse visioner. At tage konsekvensen – indrette BaptistKirkens strukturer til en netværksstruktur – vil betyde betydelige ændringer bl.a. i ansattes tjenestebeskrivelse og ledelsens arbejdsform.
9. Mindre basis og flere projekter Kernen i den økonomimodel, som fremlægges i eftermiddag af Svend Eli er at vi sådan cirka halverer vores budget til et basisbudget, (fra næsten 6 ned til ca. 3 millioner) og at vi derfor omlægger en del af vores opgaver til projekter med egen fundraising – egen økonomi. Denne model matcher en netværksstruktur bedre end vores nuværende økonomimodel. Jeg mener det både er en nødvendighed vil være en styrke for vores fællesskab at lave denne dramatiske ændring. Det kan se ud som at vi nu skal lave den helt store nedskæring. Jeg vil nu kalde det en omlægning. Vores store fællesudgifter er, sådan som det hele er organiseret, en hemsko for videre udvikling: Vi forventer, at alle menigheder vil være med til at lægge et stort beløb i en fælles kasse, som en Missionskomite fordeler på en lang række aktiviteter beskrevet i arbejdsprogram og budget. Den går ikke længere, for der er et voksende krav fra alle til nærhed og relevans og ejerskab. Menigheder og den enkelte baptist føler enten at det fælles er langt væk eller ikke relevant. Lad os derfor etablere en basisorganisation, som ressourcemæssigt og økonomisk er overkommeligt. Formålet med dette ”basis” er at få en fornyet organisation der er gearet til at tænke i projekter og i kommunikation og i fundraising. I den kommende proces skal INTET pr. automatik bare fortsætte, men alle vores mange relationer, funktioner, opgaver og udvalg må vurderes i forhold til vores virkelighed og menighedernes ønsker: Fx skal vi fortsat være aktiv medlem af mere end 15 mellemkirkelige organisationer? Skal vi stadig tilbyde og betale for konsulenttjenester og juridisk bistand? Hvad med undervisning, SALT, personaleudvalg, integrationsteam, rådgivende teams, international mission, baptist.dk, Kontakt, hjemmeside, missionsstævne, Årbogen, menighedsforsendelse, nyhedsbrev, pensionsaftale, prædikanternes hjælpefond, dåbskort, julemærket og offerkuverter? M.v. Når Svend Eli beskriver den nye økonomimodel, så sker det med tal og aktiviteter der svarer til vores nuværende organisation og nuværende aktivitet. Men samtidig med en ny økonomimodel må der foretages en revurdering af alle vores aktiviteter, og ikke blot putte det hele ned i de to store spande ”basis” og ”projekter”. Et økonomisk problem løses ikke med en økonomisk løsning når det gælder livet i menigheden. Ingen kirke får bedre økonomi ved at spare, og vores nuværende økonomisk uholdbare situation løses ikke ved en ny økonomimodel. Det eneste som kan skabe bedre økonomi i det kristne fællesskab er motivation, ejerskab, begejstring, engagement.
10. Fremtidens projekter Det er afgørende for BaptistKirken, at der er ejerskab i den lokale menighed i forhold til de opgaver menigheden er engageret i. Kun projekter der ”lever” i en menighed skal kunne blive til samarbejde mellem menigheder. Ejerskab og engagement er nøgleord. Eksempler på projekter:
Ethvert projekt, som en menighed brænder for, kan andre menigheder indbydes til at være partnere i. Ikke alle missionsprojekter behøver koste penge. Der kan opbygges inspirations- og erfaringsnetværk omkring temaer som omsorg, Taizé, gudstjeneste, præster m.m. Strukturen for menighedernes samarbejde skal tage udgangspunkt i selve opgaven. Opgaven former strukturen, således, at der kun er struktur og rammer i samme omfang, der er relevante opgaver at løse som menighederne brænder for. 11. Det er en ny måde at tænke på Jeg er over overbevist om, at menighederne har brug for hinanden, ikke for fællesskabets skyld, men fordi samarbejde mellem menigheder vil styrke den lokale menigheds mission. Udfordringen er derfor, at finde den motivation og de opgaver, som får menigheder til at samarbejde. Det er en ny måde at tænke på, vi har brug for. Visionen er, en ny måde at tænke ”fællesskab” på. Det er ønske, at hver enkelt baptistmenighed tænker og vil opleve: Ja, fællesskabet (BaptistKirken) er en naturlig del af vores menighed. Der skal ikke være et modsætningsforhold (eller et valg) mellem den lokale menighed og fællesskabet af menigheder. Grundlæggende har vi det ønske, at hvert menighedsmedlem tænker
|
|
|
|
|