Og sådan begynder vi det nye år med en gammel historie, og de vise mænd. Den har vi hørt før. Der er også en anden historie, som I garanteret har hørt før: Den om præsten, der holder børnetale og spørger børnene. ”Hvad er det, der har 4 ben og brun pels og lang og busket hale og hopper fra gren til gren?” Lille Peter er som sædvanlig den hurtigste til at svare:  ”Ja, det lyder som om det er et egern, men siden det er dig, der spørger, så er det nok Jesus!”

Og lad os bare få en historie mere. Den har sikkert ikke hørt før, for det en historie jeg har oplevet: Nikolas på 4 år havde været til julefest i kirken. Da han kom hjem, sagde han til sin mor: ”Det var slet ikke julemanden, der kom, det var bare Jesus, der var klædt ud!”  

Og så ikke flere historier i denne omgang. Det var også rigeligt til at få slået fast, hvad budskabet er: Det handler om at kunne få øje på Jesus. Det handler om at ville møde Jesus. Lille Peters forventninger til præstens tale var selvfølgelig også helt rigtige: Han forventede at høre om Jesus. Også Nikolas havde fat i det rigtige: I kirken forventede han at møde Jesus. De tre vise mænd er præcis lige så kloge som Nikolas og Lille Peter: De forventede at se Jesus. De så en stjerne og rejste til Konge byen Jerusalem, hvor de forventede at se den nyfødte kongesøn.

Hvad forventer du… af præstens prædiken, af gudstjenesten, af det nye år, dit liv? Forventer du at blive underholdt af gode historier? Er dit succeskriterium blot det ikke at kede sig? Eller forventer du personligt at møde Jesus? Det kristne liv er bestemt ikke kedeligt, men det er heller ikke underholdning, som står nummer et på listen over, hvad Guds velsignelse rummer.

Gud kalder, og viser vej til Jesus. Stjernen er symbol på det kristne budskab: Når budskabet om Jesus lyder, så sætter det skub i mennesker overalt, så de bevæger sig for at komme til ham! Ligesom stjernen over Betlehem fik de vise mænd op af stolen og ud af vagten, sådan er det, når Bibelens budskab lyder til os i dag: Så er det Gud, der opfordrer os til at møde Jesus Kristus – verdens frelser.

I begyndelsen af evangelierne i Det Nye Testamente læser vi hvordan Gud ved hjælp af engle og en stjerne kalder mennesker til at møde Jesus. Og i slutningen af evangelierne giver Jesus sine venner den samme opgave som stjernen og englene havde: De skal gå ud i alverden og opfordre mennesker til at komme til Jesus. Ligesom Gud ved stjernens lys kaldte de fremmede vismænd til Betlehem, sådan vil Gud ved disciplenes forkyndelse kalde og forene alle i et fællesskab med Jesus.

Sådan skal det være, og sådan er det! Det, præsten prædiker og nadver og dåb, bibellæsning, lovsang og bønnerne - det hele har samme formål som stjernen over Betlehem: at fortælle om ham, der er født – verdens frelser – og at opfordre mennesker til at møde ham: Jesus Kristus. Vi kan lærer det samme af både Nikolas, Lille Peter og de vise mænd: En forventning om at det er Jesus, vi skal høre om, og at det er Jesus vi vil møde.

Men der er desværre ikke kun en ensrettet trafik hen imod Jesus, hverken i vores eller i Bibelens verden.  Der er også en konfrontation mellem to konger: På den ene side den lille nye barnekonge Jesus. Hans magt er kærlighed. På den anden side kong Herodes, der bruger løgn og vold for at få og beholde magten. Han er kynisk og hjerteløs og optræder både venligt og charmerende for at nå sine mål: “Jeg vil da også gerne tilbede barnet” siger han. Sådan forsøger det onde at forfører mennesker, så de tror på løgnen. Sandheden er, for Herodes, hvad der tjener ham bedst. Retfærdighed er, hvad der er til hans fordel.

Vi kender Herodes. Sådan nogen dukker ustandselig op i vores verden. Men vi kender også noget af Herodes fra os selv. Når vi stræber efter det, der tjener os selv bedst, så er vi som Herodes. Når rige danskere brokker sig over høje skatter og for mange indvandrere, så er det Herodes, der taler. Det er jo ikke den arbejdsløse, der klager over topskat, og det er ikke den hjemløse, der protestere mod de fremmede. Det er os, som har det hele i forvejen, der ikke frivilligt vil dele vores privilegier med andre.

I det kristne menneskes liv er denne konfrontation mellem de to konger. At møde Jesus er derfor også at bekæmpe Herodes, ved at tale imod alt det, han står for. Men det begynder med forventningen om at ville høre og se og møde Jesus. Vi skal først opdage den magt, som det lille barn i krybben står for. Dét er medlidenhedens og barmhjertighedens og kærlighedens magt.

Selv om den magt sat overfor Herodes´ magt ikke ser ud af meget, så er den magt stærkest i længden og vil sejre til sidst. Kun kærlighedens magt kan overvinde døden. Barnet i Betlehem, manden fra Nazaret er Gud selv der kommer til mennesker med en frelsende kærlighed. Det er ikke eftergivenhed og svaghed, men en magt og styrke, som besejrer alt det, som vil os til livs!

Tag ikke fejl af Herodes og Jesus! Lille Peter tog ikke fejl, selvom han sandsynligvis svarede forkert på præstens spørgsmål. Lille Peter forventede at høre om Jesus. Og Nikolas tog ikke fejl, selvom vi mener, vi kender ham, der var inden i julemanden. Nikolas forventede at møde Jesus. De Vise mænd tog heller ikke fejl, selvom de i første omgang ledte efter Jesus på slottet i hovedstaden. Stjernen ledte dem til den konge, som kalder sine undersåtter for brødre og søstre og venner!

“Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist!” Stjernen er Guds Ord! Når vi hører og tror Guds Ord, så er vi hos Jesus. Derefter kalder Guds Ord os til at gå og dele budskabet om Jesus med andre og til at bekæmpe Herodes. Og se, - barnet fra Betlehem er med os alle dage!

Bøn: Vi takker dig Jesus for det underlige og vidunderlige budskab om, at du er vores frelser. Hjælp os at lytte til dig. Hjælp os at forvente din indgriben og dit nærvær i vores liv. Herre hjælp os at finde vej til dig. Amen!