Kornholt.dk
 Home      Min dagbog      Min arbejdstid      Mine prædikener       Min Kalender        Mine dokumenter

 Johannes 5,1-15                            Tre i én prædiken

 Købnerkirken, Baptistkirken på Amager, 24. august 2008
                                                                                                                             link til printvenlig version
 

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.

Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.« Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

Vi hører om en mand, som har været syg i 38 år. Han fortæller Jesus, at det er fordi han ikke har haft nogen til at hjælpe sig ned til det helbredende vand i dammen. Jesus helbreder ham straks, og manden tager sin seng og går. Men jøderne siger til manden, at han ikke må gå rundt med sin seng fordi det er helligdag. Så fortæller han dem om at, han er blevet helbredt af en, han ikke kender, og som sagde til ham, at kan skulle gå med sin seng. Senere finder manden ud af at helbrederen hedder Jesus, og det går han så hen og fortæller jøderne.

Den beretning vil jeg gerne holde tre prædikener over. Med tre forskellige budskaber. Og så til sidst skal vi afgøre hvilken en af dem, der er den rigtige.

Prædiken 1:
Jesus er mirakelmanden, der i en håndevending kan klare det, som den syge mand havde ventet på i 38 år. Underet viser, at Jesus er Guds søn.
Han er den, som besidder Guds skabermagt, og vi skal tilbede han på grund af hans gode gerninger. Underet er tegn, som skal kalde på vores tro og vores tilbedelse. 

Vi ved det forholder sig sådan fordi vi ved hvordan Johannes Evangeliet er opbygget. Johannes Evangelet beskriver i alt 7 undere - 7 tegn på Guds riges magt. Det første er Brylluppet i Kana. Så følger helbredelsen af den kongelige embedsmands søn. Det tredje under har vi netop hørt om: Den lamme ved Betesdas dam. Det fjerde under er bespisningen af de 5000 i ørkenen. Dernæst vandringen på søen og helbredelsen af den blindfødte. Til syvende og sidst kommer opvækkelsen af den døde Lazarus.

Disse 7 tegn har Johannes Evangeliets forfatter nøje udvalgt blandt de mange, han kendte til. SYV fordi syvtallet symboliserer det fuldkomne, og netop disse syv for at komme hele vejen rundt, have alle slags mirakler med, og netop denne rækkefølge for at begynde med noget forholdsvis ubetydeligt og ende med det vigtigste: Fra at hjælpe dem, der er uden vin, til at hjælpe ham der er uden liv.

Intet er tilfældigt i den måde Johannes skriver på. Og han skærer det også ud i pap for os, hvad meningen er med disse mirakler. I slutningen af evangeliet står der: "Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn!"

Når Jesus helbreder den lamme mand, så er det altså et tegn, som har til formål at skabe tro! Jesu undere er det nærmeste vi kommer et bevis på troens sandhed. Når vi sådan hører om, eller selv oplever, at Gud griber ind, så er for at få os til at tro på Jesus og tilbede ham!

Prædiken 2:
Det vigtigste i denne historie er, hvad den syge mand siger til Jesus: "Herre, jeg har ikke ét menneske til at hjælpe mig ned i dammen!" - Jeg har ikke ét menneske til at hjælpe mig. Det er den syges fortvivlede nødråb fra dybet af hans ulykke! - Og det er hans bøn om hjælp.

Den lamme mands nødråb er udfordringen til os. Verden er fuld af mennesker, som er ensomme, syge forladte og fortabte. Mennesker som er indespærret i fængsler og flygtningelejre, eller spærret inde i et dårligt ægteskab, et usselt arbejde eller et meningsløst liv. Der findes faktisk uhyggeligt mange mennesker, både i vores eget land og ude omkring i verden, som ikke har ét menneske til at hjælpe sig. Ikke ét eneste menneske.

Men Jesus hører altid råbet fra dem, som lider nød. Jesus hjælper den lamme mand, helbreder ham og sender ham af sted ud i livet, med sengen under armen parat til at hjælpe andre. Og på samme måde er der mennesker, der hjælper den ensomme, syge og ulykkelige. Det kan være mennesker som vi selv, eller det er institutioner og foreninger hvis formål det er at hjælpe.

Historien om helbredelse af den lamme mand er Guds kald til os om at hjælpe. Evangeliet er en udfordring til os om at være opmærksomme på både den skjulte og den synlige lidelse, som findes i verden. Vi skal ikke bare - hver gang vi hører om lidelsen og fortvivlelsen - lukke øjne og ører og glemme at gøre noget.Jesus kalder os til at være dem, som råber op, når livet ødelægges og når livet bliver himmelråbende uretfærdigt.

Jesus Kristus har gjort sig til ét med dem, der har brug for ham. På samme måde skal vi være samme med dem, som har brug for os. Gennem andre menneskers nød kalder Kristus os til at vise kærlighed. Når Jesus helbreder den lamme mand, så gør han sig til ét med alle lidende i verden. Når vi sådan hører om det, eller selv oplever, at Gud gennem Kristus griber ind og er hos os i vores nød, så er det også et kald til os om være hos den, som ikke har ét menneske til at hjælpe sig.

Prædiken 3:
Jesus har gennemskuet den slyngel. For det kan jo bare ikke passe, at en mand kan ligge syg i 38 år, fordi der aldrig nogensinde er kommet et menneske forbi, som ville hjælpe ham med at komme ned i vandet.

I Mellemøsten er det i dag ligesom dengang almindeligt at folk sidder på torvet eller ved byporten, snavsede og lasede og med krykkerne ved siden af sig. De tigger dag efter dag, år efter år, og efterhånden bliver tegnebogen tyk og bankkontoen stor.

Og ikke bare i Mellemøsten. For nylig hørte jeg om en mand her i København som ikke gad at arbejde. Han havde simpelthen mistet lysten til at gøre noget ved tingene selv. Da han på et tidspunkt havde haft brækket benet, beholdt han gipsen på og levede i flere år som tigger inde på en af byens pladser.

Monty Python de engelske komikere, som I forhåbentlig kender, lavede for 20 år siden den helt utroligt dejlige film "Life of Brian." Handlingen i filmen udspiller sig på Jesu tid, og på et tidspunkt bliver filmens hovedperson "Brian" forfulgt af en tigger, der råber: "Giv en almisse til en forhenværende spedalsk! Giv en almisse til en forhenværende spedalsk. "Da Brian udtrykker sin undren over at en sund og rask person tigger om penge, lyder de absurde svar: "Jo, jeg er blevet helbred og derfor kan jeg ikke længere ernærer mig som tigger."

Jesus har gennemskuet ham. Derfor spørger Jesus "Vil du være rask?" Og den syge svarer slet ikke på spørgsmålet. Nej, han skynder sig at skyde skylden på andre: "Jamen, der har jo aldrig været noget der kunne hjælpe mig ned i vandet!"

Det er derfor et ubehageligt chok for manden at Jesus helbreder ham. Så han skynder sig bare at tage sin seng og gå uden at sige tak eller noget som helst. Og hvorfor skulle han sige tak, Jesus har lige taget hans levebrød fra ham. Han er godt sur over, at han nu skal til at tage ansvar for sin egen tilværelse i stedet for at leve af andres velgørenhed. Og da så oven i købet nogle jøder kritiserer ham for, at bære rundt med sin seng på en helligdag, så koger han helt over: "Ja, det er sandelig heller ikke med min gode vilje, jeg er blevet helbredt. Det var en eller anden idiot som misforstod det hele. Han helbredte mig i stedet for at give mig et par kroner."

Manden er overhovedet ikke taknemlig. Det viser han senere, da han igen møder Jesus. Med det samme skynder han sig tilbage til jøderne og fortæller, at ”han hedder Jesus, ham der fik mig til at overtræde sabbatsbudet.” Så vil de måske tage sig kærligt af Jesus bare sådan som tak for sidst!

Når Jesus helbreder den lamme mand, så forkynder han, at det sande liv er at tage ansvar for sin egen tilværelse. Der er ingen andre, som kan leve livet for dig. Ingen kan leve af andres medlidenhed eller af at give andre skylden. Jesus helbreder på den måde, at han sætter mennesker i stand til at gå selv. Han kalder: Omvend jer og tag fat: Lev livet selv i frihed under ansvar!

Afslutning:
Nu kunne vi så passende slutte med en lille konkurrence: Hvad for en af de tre prædikener er den rigtige: Fup eller fakta? Falsk eller sand?
Eller skulle vi ikke hellere lave en afstemning: Hvilken en af de tre taler kunne du bedst lide?

Lad mig repeterer: Hvad fortæller helbredelsen af den syge ved Betesdas dam?nHvilken prædiken var den bede:
1.  Helbredelsen er et tegn, som skal få os til at tro på Jesus, at han er Guds søn.
2.  Helbredelsen er et budskab til os om at hjælpe den hjælpeløse, ligesom Jesus gør det.
3.  Helbredelsen er et kald til os om at tage ansvar for vores eget liv.

Er I klar til at stemme? Hvilken af de tre prædikener kunne du bedst lide? Nej, det er da lidt for latterligt. Ik´osse? Det ender bare i det rene Anders And, og det er jo ikke meningen! Du har måske allerede gættet det? At det ikke er nødvendigt at vælge ét af budskaber frem for de andre. Det behøver ikke være enten eller, men både og!

Hvem skal i øvrigt bestemme, hvordan bibelen skal forstås? Jeg tror på en levende Gud, som ved sin ånd gør ordet aktuelt og virksomt, når vi læser og lytter til hans ord! Hvad du lige har hørt og forstået og taget imod som sandt og relevant - hold fast i det, uanset det var prædiken nummer 1, 2 eller 3 eller lidt fra hver.

Jesu undere er tegn, som skaber tro!
Jesu undere er et kald til mennesker om - ligesom Jesus - at vise næstekærlighed!
Jesu undere er et budskab om at Gud sætter folk i stand til at tage ansvar for deres eget liv!

Også dig:
Tro på Jesus som det første!
Elsk din næste som dig selv!
Og lev dit liv som et frit og ansvarligt Guds barn! 

Historien om den syge mand ved Betesdas dam viser i hver fald én ting: Manden var fortabt, uanset hvordan beretningen fortolkes. Han var hjælpeløs lige meget om han ønskede hjælp eller ej. Sådan er vi også: Hjælpeløst fortabte uden Jesus.

Han gør, at vi kan tro!
Han sætter os i stand til at elske!
Han giver os mod til at tage ansvar for vores liv!

Du er hjælpeløs, men der er hjælp at hente!

 Jan Kornholt
 

 Tilbage til prædikensamling