Markus 4,1-20 Lignelsen om sædemanden
Og Jesus lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Jeg er blevet indbudt til Kristuskirken i dag for at prædike Gud ord og for at lægge op til overvejelser og drøftelser om menighedens fremtid. Der er en nøje sammenhæng mellem de to ting: Menighedens fremtid afhænger af ordets forkyndelse.
Vores bøn er: Gud lad dit ord lykkes! – Går vores bøn i opfyldelse, så er der mennesker som der begynder at tro på Jesus, så er der mennesker som oplever Guds herlighed og frelse.
Hvis Guds ord lykkes, så er der en fremtid for menigheden.

Men har menigheden en fremtid? Statistisk set så går der ikke så mange år før menigheden lukker. Med de senere års stigende gennemsnitsalder og det faldende medlemstal, så skal man ikke være professor for at vide, hvordan det går. De seneste 25 år er menighedens medlemstal halveret fra 500 til 250 medlemmer, og fortsætter tilbagegangen med samme fart, så er der 25 år endnu.
Statistikker fortæller aldrig hele sandheden, men de fortæller os fakta, som vi skal tage alvorligt. Og det er meget alvorligt tal, der i dag fortæller os om de seneste årtier i denne menighed. Det er dog ikke så alvorlige tal, som andre menigheder i København har måttet konstatere: Broholmkirken i Hvidovre fik halveret sit medlemstal på mindre end 15 år, og Købnerkirken mistede 2/3 af sit medlemstal på mindre end 25 år.

Overfor disse ikke opmuntrede tal, er det vigtigt at finde svar på de store spørgsmål: ”Vil Guds ord lykkes?” ”Vil menigheden have en fremtid?” Og i så fald – hvilken fremtid? Ja, fremtiden tilhører den menighed som genfinder MISSION som sit eneste anliggende!

Mission er menighedens opgave – eneste opgave – og vi har hørt det før, og nu skal I hører det igen. Jesus siger:

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." 

Det er, hvad vi har at gøre som menighed, og kun det! Mission betyder "sendelse". Alle kristne er sendt af Jesus selv til verden for at gøre alle til hans disciple. Og det gør vi ved at fortælle det, vi har hørt og det vi har oplevet med Gud, med det formål at andre mennesker skal begynde at tro.

Kan du overhovedet leve op til Jesu befaling? Hvor mange er der blevet kristne på grund af din indsats og denne menigheds indsats!
Kan I høre hvor let det er at bruge eller rettere misbruge missionsbefalingen til at påføre hinanden dårlig samvittighed. Og dårlig samvittighed duer ikke som motivation til mission. Men det er så nemt at rode sig ud i sådan noget her: Nogle kristne kan tale om mission, som om Gud selv er holdt op med at gøre noget, og det hele nu står og falder med menighedens evner og villighed - sludder og vrøvl!

En befaling skal adlydes - javel - men læg lige mærke til at missionsbefalingen også er et løfte. Husk hvad Jesus siger: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden… og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!" Tænk, et løfte om at Jesus vil være sammen med os altid! Det er et løfte som bærer missionsbefalingen. Og det er Jesu løfte til de missionerende disciple, som fortæller os, at menigheden har den fremtid.

Løftet om Guds nærvær kommer før alt andet. Løftet (eller pagt som bibelen kalder det) fortæller os, at Han er med os alle dage. Når jeg hører det løfte, så får jeg et løft! Missionsbefalingen bliver derfor ikke en anledning til dårlig samvittighed, men begejstring: Tænk, Jesus er her! Og jeg får lov at være med - får lov til at være hans ven og lærling, der kan give budskabet videre.

Fremtiden tilhører den menighed, som stoler på Jesu løfte, og derfor tør være i mission, fordi han selv er med alle dage…

Og vi skal give budskabet videre som landmanden der sår. Når landmanden sår falder kornene forskellige steder. Noget falder på vejen og kommer aldrig til at vokse. Noget falder hvor jorden er for dårlig, og noget hvor der vokser meget ukrudt, og ingen af de steder bliver kornene rigtig til noget. Og så falder der også noget korn i den gode jord, og dét vokser som det skal.

Jesus siger: ”Den, der har ører at høre med, skal høre!” Og hvad var det så, vi hører: Er det en klog mands geniale betragtninger, eller der det banaliteter pakket ind i alvor og fromhed?

Jeg kender en historie om en komplet idiot, der måske går hen og bliver USA´s næste præsident. (Det er en opdigtet historie, for sådan noget kunne selvfølgelig ikke ske i virkeligheden.) Historien er fra en af mine yndlingsfilm: ”Being there” med Peter Sellers. På dansk hedder den ”Velkommen mr. Chance” og den handler om en gartner, som er ubegavet i en grad, så det er helt rigtig at kalde ham en idiot. Han har levet hele sit liv totalt isoleret og kun beskæftiget sig med at passe og pleje blomsterne i en lille have.

Den ubegavede gartner Mr. Chance slipper dog ud i virkeligheden, og tilfældigvis kommer han til at omgås de mest indflydelsesrige forretningsfolk og politikere, ja han mødes med selveste præsidenten og bliver interviewet i tv-talkshows i den bedste sendetid. Mr. Chance er velklædt og nobel både af udseende og i optræden, og ingen fatter mistanke om at manden er en idiot.

De spørger ham om nationaløkonomi og hans mening om regeringens økonomiske indgreb. Han forstår ikke et ord af det hele, og svarer derfor som han har forstand til, d.v.s. det eneste han har forstand på er havearbejde, så han fortæller om at efter vinter kommer forår, og man må så før der kan vokse noget op, og så må man gøde planterne og beskære buskene for at de kan vokse.

Og alle de rigtigt kloge er sikre på at den her idiot taler i billeder om vigtige samfundsspørgsmål. Alle er ellevilde over den ubegavede gartner, for de tror at al hans small talk om havearbejde er dybe sandheder om nationens ve og vel. Historien ender med at Mr. Chance går på vandet og måske bliver USA ´s næste præsident. Og selv om det er en opdigtet historie, så får vi en vigtig pointe, når vi spørger, hvorfor kunne det lade sig gøre? At en idiot er lige ved at blive USA s næste præsident.

Jo simpelthen for han var der - på det rette tid og sted. Being there – er filmens titel og filmens budskab, at være der, det er hvad det handler om for dig og for menigheden.

Ligesom bondemanden på marken, sådan sår Gud sit ord i menneskers verden. Gud er der, han er på færde i sin verden, for at så et evigt og uudryddeligt liv i hjertet på alle sine skabninger. Guds Mission i verden ligner så-arbejde ude på marken om foråret. Landmanden spreder gavmildt korn ud over hele marken, ja endda også udenfor marken, og der hvor jorden er dårlig.  

Sådan er Gud: Gavmildt strør han det glade budskab ud til højre og venstre, over gode og onde, over troende og vantro. Han holder ikke budskabet tilbage af angst for, at noget skal gå til spilde. Sådan er vilkårene jo for landmanden og for Gud: Det er ikke sikkert, at det alt sammen bliver til noget, men altid er muligheden for den gode jord tilstede. Altid er der en mulighed for at mennesker faktisk hører budskabet fra Gud og griber ordet for at leve. Det handler simpelthen om at være der og udnytte øjeblikket og give budskabet videre uanset forholdene.

Jeg tror, at kristne ret ofte er meget fedtede med at formidle sit budskab, fordi vi fokusere så meget på den dårlige jordbund. Det nytter jo ikke noget – er vores erfaring. Sludder og vrøvl siger Jesus – din opgaver er ALTID gavmildt at forkynde evangeliet i ord og handling og holdning, for ALTID er muligheden for den gode jord til stede. Der er altid NOGET som vil falde i den gode jord! 

Esajas skriver: Gud siger: ”Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.”

Hvorfor huske fortiden, jo for et har altid været sådan, at Gud har forkyndt fremtiden. Det er Gud stadig: Det glædelige budskab om bondemanden på marken er et billede på den menighed, som har en fremtid: Sår ubekymret og begejstret budskabet om Jesus Kristus i menneskers hjerter, fordi der findes god jord – og fordi Gud skaber væksten. Guds ord vil lykkes, såfremt der vil være nogen, der siger ja til at så.

Gud siger: Alt det, jeg vil gør jeg. Gud vil at mennesker skal reddes fra det onde, døden, fortabelsen. Og Gud vil lade det ske. Vil du være med?