Vi bruger ikke penge nok                  Kronik i baptist.dk, juni 2006

Når vi i det kristne fællesskab mangler penge, så er det som regel fordi vores udgifter ikke er store nok. Vejen til god økonomi i menighed og kirkesamfund er at øge udgifterne! Jeg ved, hvad du tænker: At det er en absurd påstand! Alligevel tror jeg den er sand. 

Baptistkirken i Danmark kæmper med økonomiske problemer. Vi bruger flere penge end vi får ind. Det hænger ikke sammen. Vi siger til hinanden, at vi har en dårlig økonomi, og vi bliver i dårlig humør. Mange menigheder kæmper med dårlig økonomi og tilbagegang. Det skaber voksende frustrationer hos trofaste ledere, der forgæves kæmper mod en negativ udvikling. Så er vi tvunget til at skære ned, og det er jo noget skidt, for det bliver vi bare endnu mere kede af.

Men hvad er problemet? Jeg vil påstå, at vores problemer intet har med økonomi at gøre! Vi fokuserer på økonomien, fordi et regnskab viser et underskud, og fordi det er så let for alle at forholde sig til. Men regnskabet er ikke virkeligheden. Et regnskab er blot en blandt flere synlige konsekvenser af en given virkelighed.     

I det kristne fællesskab løser vi aldrig et økonomisk problem ved hjælp af en økonomisk løsning. Økonomiske problemer dækker altid over andre og væsentligere problemer som må løses først. Mangler vi 10 % indtægter, så er løsningen ikke at skære 10 % i udgifterne. Det løser aldrig problemet; næste år vil vi igen mangle 10 %. Løsningen findes i svaret på spørgsmålet: ’Hvorfor er indtægterne ikke store nok?’  

Engang mødte jeg en menighedskasserer som sagde: ’Menigheden skal hele tiden vide, at vi mangler penge, ellers vil de ingenting give!’ Hvert år lavede denne kasserer et regnskab, der udviste et mindre underskud, så menigheden kunne få den obligatoriske opsang på flere vers, og det selvom menighedens formue voksede år for år. Da denne kasserer stoppede, og menigheden begyndte at bruge løs af formuen, blev menighedsbidraget fordoblet på to år! Der er nemlig ingen, der vil være med til at dække et underskud, men alle vil gerne være med til at støtte et sprudlende menighedsliv og at give til relevante projekter, som fylder giveren med glæde og begejstring.   

En menighed valgte for nogle få år siden at ansætte en ungdomsmedarbejder. Det havde menigheden faktisk ikke råd til. Der skulle mange flere penge til, end man var vant til at samle ind. De gjorde det alligevel. Nu er der gået nogle år med væsentlig forøgede udgifter, og i 2005 viste menighedens regnskab et overskud på 200.000 kr.

Udfordringen for os er, at få vores fællesskab i menighed og kirkesamfund til at blive af en sådan karakter og med et sådan indhold, at vi får lyst til at betale. Spar mig for alle mørke moralprædikener om at burde og at være ansvarlig og at nu må vi tage os sammen! Det giver ikke en krone mere i kassen, tværtimod. Lad os i stedet lytte til de ledere og medarbejdere, som tør fokusere på missionsopgaven, og som kan inspirere og motivere andre til at være med.

Når vi mangler penge til kirkens arbejde, er det ikke fordi vi er fattige. Vi kan fordoble både menighedens og vort kirkesamfunds indtægt uden at ændre livsstil, det er kun et spørgsmål om motivation og relevans. Lad os derfor stoppe med at græde over en påstået dårlig økonomi, og i stedet arbejde for at skabe og værne om den virkelighed, som giver os lyst til at give.

Prøv det: Kæmper din menighed med dårlig økonomi, så hold op med at tale om det i menigheden. Få i stedet menigheden til at blive begejstret over en ny og relevant missionsopgave som koster en masse penge. På den måde, vil de fleste menigheders dårlige økonomi blive vendt til overskud. Fordi glæde og begejstring over en god sag er opbyggeligt for en menighed og aktiverer giverglæden øjeblikkeligt. På den måde er vejen til en bedre økonomi i det kristne fællesskab at øge udgifterne.

Jan Kornholt