Det var det, vi ville !

- svar på debatindlæg af Poul Asger Beck i BAPTIST nr. 17, 2004

Tak til Poul Asger Beck (PAB) for at give mig denne anledning til at udtrykke glæde over BaptistKirkens nye struktur. PAB omtaler sig selv som "dum, doven og ugidelig." Den påstand er ikke den eneste misforståelse i PAB´s artikel. Jeg kender både Poul Asger som klog og flittig og BaptistKirkens struktur betydelig mere veloplagt end beskrevet af PAB.

BaptistKirkens nye struktur er efter en kaotisk begyndelse i efteråret 2001 nu begyndt at virke tilfredsstillende. Tidligere mødtes menighedernes repræsentanter en gang om året til årsmøde for at afgøre de fælles anliggender i løbet af 15 timers forhandlinger. Nu mødes repræsentanter fra menighederne tre gange årligt til missionskomitemøder og missionsstævne for at afgøre de fælles anliggender i løbet af sammenlagt 35 timers forhandlinger. Det var det, vi ville: Involvere menighederne mere i flere beslutninger, og det er lykkedes!

Missionsdrøftelserne på missionsstævnet (af 6 timers varighed) er kun en del af BaptistKirkens demokratiske beslutningsproces og skal ses i sammenhæng med missionskomiteen for at give god mening. Det, vi ville, var at involvere så mange baptister som muligt på et stort sommerstævne i de vigtigste beslutninger, og det er lykkedes! 4-500 mennesker er til stede, når vi vælger formand og daglig ledelse og vedtager bl.a. missionserklæring, vedtægter og arbejdsprogram. Selvfølgelig skal vi på missionsstævnet "kun" godkende eller forkaste forslag. Alle forslag er i forvejen grundigt behandlet og vedtaget i missionskomiteen, hvor alle menigheder er repræsenteret. At give anledning til at fremsætte forslag og ændringsforslag direkte på stævnet vil være dobbelt sagsbehandling og en tilsidesættelse af det store arbejde menighederne gør gennem deres repræsentanter i missionskomiteen.

Enkelte af de baptister, som trofast deltog i de "gamle" årsmøder, er nu frustrerede og klager over at være sat udenfor indflydelse i den nye struktur. Men dét er ikke strukturens skyld! Det skyldes mere, at en del menigheder mangler at få sammenhængen mellem menighed og den nye missionskomite til at virke. Menighedens missionskomitemedlem har en nøgleposition, når det gælder at involvere menighedens medlemmer i samtale om BaptistKirkens fællesopgaver. Desuden er det komitemedlemmets opgave, at sørge for at bringe forslag, ønsker og holdninger fra menigheden frem til samtale med de andre menigheder i missionskomiteen. Missionsrådet er opmærksom på, at der skal gives tid til og mulighed for at komiteens medlemmer kan inddrage deres menigheder i samtaler om fremsatte forslag og aktuelle emner.

Baptistkirken i Danmark består af menigheder! Denne grundlæggende holdning ligger bag udarbejdelsen af BaptistKirkens nye struktur. Sagt på den negative måde: Nu er det ikke længere muligt for enkeltpersoner at have afgørende indflydelse på vedtagelser på årsmøde/missionsstævne. Hverken Poul Asger Beck eller Jan Kornholt kan i dag fremsætte forslag til behandling på missionsstævnet, men det kan en menighed, og det kan missionskomiteen. Reel indflydelse i dag sker ikke gennem enkeltpersoners veltalenhed i det store forum, men gennem menighedens deltagelse i missionskomiteen. Det var det, vi ville, at sætte menigheden i centrum i vores struktur, og det er lykkedes!

PAB har dog ret i to væsentlige kritikpunkter: For det første blev den netop vedtagne missionserklæring til under utilfredsstillende vilkår - indrømmet! Vi skulle have haft mere tid til processen for at give menigheder mulighed for at være mere aktive i bøn, samtale og beslutning. Det må vi simpelthen gøre bedre næste gang. Og næste gang er måske lige nu, for der er næste 8 måneder til missionskomiteen skal færdiggøre forslagene til næste års missionsstævne, og i disse 8 måneder kan enhver menighed udarbejde og fremsætte forslag vedr. missionserklæringen og alt muligt andet.

For det andet skriver PAB, at "retten til at blive hørt er stærkt reduceret" og efterlyser "det sted, hvor vi kan blive hørt og lytte til hinanden." Enig! Nye strukturer fordrer nye ledelsesprincipper og nye kommunikationsveje og former. Både missionskomiteens medlemmer, missionsrådet, udvalgene og de ansatte skal i den kommende tid arbejde mere med formidling. Ingen leder og medarbejder kan i dag gøre fyldest i sin tjeneste uden at kommunikation er en vigtig del af opgaven. I BaptistKirkens fællesskab af menigheder må vi derfor forsøge at opbygge de fora hvor i den ønskede samtale og inspiration og kommunikation kan finde sted. Måske er det Missionsstævnet, lederforum, kursus eller temadage, måske er det net-debat, blad-debat, menighedsforsendelser og nyhedsbreve der skal udvikles?

Grundlæggende er jeg meget tilfreds med BaptistKirkens nye struktur. Jeg er næsten ligeså glad for den, som jeg var utilfreds med den gamle. Baggrunden for at beslutningen i 2000 om strukturændring var bl.a. de forhold som PAB påstår, er gældende i dag: Demokratisk underskud, "en tilbagelænet" missionskomite, uvilje mod frivilligt arbejde for BaptistKirken. På alle tre områder har jeg erfaret en klar forbedring siden da. PAB fremhæver Missionsstævnet, som netop er det tydeligste bevis på en større opbakning og større villighed til at tjene end nogensinde!

Angående BaptistKirkens økonomi, så er jeg virkelig ked af, at PAB har fået et chok denne sommer. Andre fik chokket for mere end 10 år siden, da situationen var ca. den samme, og vi derfor besluttede at omlægge regnskaber og ændre budgetfordeling (Årsmødet 1993). På forunderlig vis er BaptistKirkens formue alligevel større nu end dengang, selv om den ønskede bedring udeblev, og vi stadig gør hinanden deprimerede ved at snakke meget om dårlig økonomi. Jeg er overbevist om, at de mange aktuelle ændringer i BaptistKirkens fællesopgaver i løbet af de næste 2-3 år vil medføre en radikal ændring i vores økonomi: BaptistKirkens basisregnskab bliver mindre og den lokale menighed betaler mere til fælles missionsprojekter. Men det kræver vist en hel ny artikel at beskrive dette fremtidsscenarium.

Ja, det var det, vi ville: En ny struktur, der sætter den lokale menighed i centrum i beslutningsprocessen. Vi har den rigtige struktur, som dog ikke virker helt tilfredsstillende endnu. Der skal endnu ændres en del. Men vi er på vej, og det er jo også en slags liv!

31. august 2004 

Jan Kornholt